Nyheder

Træningsophold på Okinawa d. 29. marts - d. 11. april.
Læs mere her: http://karatenews.dk/traeningsophold-pa-okinawa-den-29-marts-%E2%80%93-11-april/

Usa seminar, Shorinkan Masters camp
d. 24-27 Juni 2010.

 

Torsdag den 24. Juni meget tidligt på morgenen kl. 04.15 for at være præcis starter min tur til denne camp som afholdes i Washington D.C. med træningsstart kl. 17.00 kun for instruktører,

Træningen starter lidt forsinket da Kyoshi Welch 8. Dan pludselig bliver så syg at han må indlægges på hospitalet da han er Nyretransplanteret for 10 år siden og der er mistanke om at denne nyre er ved at svigte, det viser sig heldigvis efter 2½ døgn på hospitalet at det ”kun” er medicin allergi pga. af ny medicin.

 

Men kl. 18 er træningen i gang og jeg ankommer forsinket, grundet flere fly aflysninger i Newark lufthavn da der er meget kraftig tordenvejr i hele området.

 

Træningen ledes af Hanshi Kenpo Kinjo 9 Dan. der assisteres af: Buntoku Ifuku, Chosei Sakihara, Giyu Gibo, Noritsune Genka, alle Hanshi 9. Dan samt Renshi Sayori Iha 6. Dan, og der gennemgås hovedsageligt små tekniske tilretninger indenfor både karate og kobudo.

 

Fredag den 25. Juni kl 08.00 starter træningen så for alvor, dagen er indelt i afsnit således at ALLE laver kata under tælling af Kenpo Kinjo sensei og overvågning af alle Okinawa instruktørerne, således at alle tilretninger er på plads, dette gælder alle kata`s i systemet.

Derefter deles alle op i grupper hvor hver instruktør underviser i deres nøgleområde, kata og bunkai, kobudo, kumite hvor der blev undervist i praktisk kumite baseret på teknikkerne fra kata i den oprindelige mening, nærkamp på lidt plads, således at pressure point, låse og nedtagninger, var det vigtigste.

 

Derefter samles alle igen og kører kata i et par timer under vagtsomme øjne hvor der igen rettes til og hele tiden spædes op med praktisk demonstration af de gennemgåede punkter både med hensyn til fysisk anvendelse, korrekt dashi og korrekt koncentration af kraft.

 

Således kører hele dagen, skiftevis som et stort hold og derefter i mindre grupper hvor der arbejdes virkeligt detaljeret, og intet undgår de vagtsomme øjne , jeg havde personlig fornøjelsen at have Chosei Sakihara Sensei, ved min side hele campen, hele tiden rettende, pressende og indimellem rosende, fantastisk hvad det kan gøre ved en J Kl. 18.00 bukkes der

af efter en fantastisk dag.

 

Lørdag den 26. Juni kl. 08.00 starter vi så forfra , samme koncept med en samlet træning og så special træning i mindre grupper, kobudo træningen i de mindre gruppe deles efter våben og grad af udøveren.

 

Endnu en fantastisk og intensiv dag hvor man virkelig presses, nogle mere end andre og da dagen går på held kl 17.20, bliver alle deltagere bedt om at sætte sig ned og slappe af, hvorefter alle instruktører fra Okinawa giver en opvisning i både karate og kobudo, indtil

kl. 18.00.

 

Om aftenen spiser alle interesserede deltagere sammen med instruktørgruppen fra Okinawa og alle havde en skøn aften på trods af at trætheden var udpræget.

 

Søndag den 27. Juni kl. 08.00 startes dagen på samme måde bortset fra at alle nu kraftigt blev opfordret til at byde ind og komme med spørgsmål der ikke nødvendigvis havde noget med det der aktuelt blev trænet, for at komme omkring så mange aspekter som muligt.

 

På et tidspunkt syntes Kenpo Kinjo Sensei at mange af spørgsmålene kunne forklares med Pinan shodan`s bunkai, så han ønskede en frivillig til at demonstrere kata`en og på opfordring af Chosei Sakihara Sensei, blev det naturligvis mig som måtte holde for.

 

Klokken 12.00 sluttede Masters Camp 2010, med en masse trætte men glade karate`ka, og jeg kan vende hjem mod Danmark igen efter 29 timers træning og stort set det samme i transport tid.

 

Osu og god sommer til alle.

Tom Christensen

Okinawa Shorinryu Shorinkan Danmark